Sådan bliver Boligsikring 2019 udbetalt
Boligsikring til dig og dit hjem er et månedligt beløb, som udbetales fra Udbetaling Danmark. Der gælder en række specifikke krav i forhold til at kunne blive godkendt til boligsikring – også kaldet det boligstøtte. Disse drejer sig både om ansøgers økonomiske forhold samt forhold om ansøgers bolig.
Nedenfor kan der læses nærmere om, hvad Boligsikring er for en ydelse samt, hvordan og hvornår beløbet udbetales.
Hvad er boligsikring, og hvordan kan der ansøges?
Hvis du bor i en lejebolig, og har en mindre indkomst, kan du være berettiget til at søge om boligsikring. Boligsikringens beløb bliver fastsat i forhold til individuelle forhold omkring ansøgers boligsituation og husstandsindkomst.
Ansøgning om Boligsikring skal ske fra Borger.dk, hvor der findes en specifik ansøgningsformular. I denne skal der blandt andet oplyses forhold som:
- Boligstørrelse
- Antal personer med adresse i boligen
- Husstandsindkomst
- Huslejebeløb
- Om der bor børn i boligen
- Om du er pensionist, førtidspensionist eller ingen af delene
Når alt dokumentation i ansøgningen er fremlagt (mange af oplysningerne kan findes i lejekontrakten), bliver der foretaget en bedømmelse af ansøgerens boligforhold, og herpå bliver Boligsikringen fastsat.
Ansøgningen underskrives med din NemID.
Udbetaling af Boligsikring
Først og fremmest kræver det en NemKonto for at kunne modtage Boligsikring. Alle offentlige ydelser bliver overført til en borgers NemKonto.
Boligsikringen er forudbetalt, hvilket vil sige, at er du godkendt til Boligsikring, vil det fastsatte beløb blive overført på din NemKonto den første dag i måneden. Det kræver, at du indsender en ansøgning for at kunne blive godkendt til og få udbetalt Boligsikring. Hvis du skulle have glemt at indsende en ansøgning i forbindelse med flytning f.eks., er det kun muligt at få din Boligsikring udbetalt fremadrettet.
For at kunne få dine berettigede beløb udbetalt er det derfor vigtigt, at du ansøger snarest i forbindelse med en flytning.
Tidspunktet for hvornår du indsender ansøgning har betydning for udbetalingsdatoen. Er du godkendt til Boligsikring, vil Udbetaling Danmark overføre dit specifikke beløb den første hverdag i måneden efter, du har indsendt din ansøgning.
Eftersom din Boligsikring er udregnet på baggrund af individuelle forhold, er det vigtigt, at du oplyser ændringer omkring disse til de offentlige myndigheder.
Hver år revurderes de konkrete beløb, det er muligt at modtage i Boligsikring.
- Boligsikring er forudbetalt
- Beløbet overføres til din NemKonto
- Hvis du flytter, skal du indsende ny ansøgning om Boligsikring
- Boligsikring udbetales kun fremadrettet
- Du har pligt til at informere om, hvis dine økonomiske omstændigheder ændrer sig
- Du skal ikke betale skat af din Boligsikring
Kan indeholde sponsorerede links